Kom med på vandring!
Du behøver ikke være medlem af vores forening.
VANDRING ER FOR ALLE!
VANDRING samler deltagere i alle aldersgrupper Gammel og ung, alene eller sammen med familien, med eller uden idrætsbaggrund.
VANDRING integrerer alle dele af befolkningen - som oftest er det også muligt at medbringe barnevogn o,lign.
VANDRING har udfordringer for alle - med ruter fra 10 til 100 km's længde.
VANDRING er en motionsform, hvor der ikke noteres tider, og hvor der ikke kåres nogen vinder. Dette indebærer, at også personer med lettere handicaps har mulighed for at deltage.
VANDRING er et tilbud til alle, også dem der ikke er med i den øvrige organiserede idræt.
Der er endvidere mulighed for, at også aktive inden for andre idrætsgrene kan udnytte VANDRE-tilbudene i deres træning: Det er nemlig også tilladt at løbe ruterne igennem.
Bestem selv, hvor langt du vil gå (10 km, 20 km o s. v, - På en del vandringer er der også en "superkort" rute på 5 - 7 km). Hvis det er din første vandring, og/eller du har små børn med, så prøv den korte rute først. 10 km kan være langt nok. Køb et startkort for hvert medlem af familien.
Startkort
Du kan købe et startkort. som includerer medalje. stofmærke, diplom eller lign., eller du kan købe det billigere startkort, som kun giver ret til IVV-stempel men det giver altså ikke ret til medalje, og den kan jo være rar at have som et minde om de vandringer, du har gået.
Der er (normalt) ingen forhåndstilmelding.
Du møder bare frem på startstedet og køber startkort - og du er klar til at deltage.
På startstedet vil du som regel også finde mange brochurer om vandringer fra nær og fjern. Her kan du få information og lægge planer for de næste vandringer, som du har lyst til at deltage i. På startstedet kan du som regel også købe "Kalenderen" , hvori du finder en oversigt over alle vandringer i årets løb. Tillige laver vi en "Lokal Vandrekalender" som kan købes for kr. 10,- (medlemmer får denne GRATIS)
Så begynder vandringen!
Før du forlader startstedet, må du checke, om der er kontrolklip/-stempel ved start, og i så fald sørge for at få klippet stemplet dit startkort. (Starklip/-stempel findes hovedsageligt på de større arrangementer.)
Ruterne er mærket med pile. bånd el.lign. og skal være lette at følge. Der, hvor ruterne skiller, er der normalt opsat ekstra stor afmærkning. således at ingen tvivl er mulig.
Kontrol
Disse findes et ukendt antal steder på ruten. Kontrollerne kan være betjente (i så fald er der en person, der giver dig kontrolklip eller -stempel), eller der kan være tale om "Selv- kontroller", hvor du selv skal klippe dit startkort, som dit skal medbringe på ruten.
Husk at få klippet/stemplet dit starkort ved alle kontroller, du passerer.
Rasteplads
Undervejs vil der være indrettet rastepladser, hvor du kan købe drikkevarer og let forplejning til rimelige priser.
Når du kommer til mål igen
Når du har gennemført og kommer tilbage til mål, er der tre ting, du skal gøre:
Se efter, om der er en kontrolpost ved målområdet. - Såfremt dette er tilfældet, skal du have dit startkort stemplet/klippet der. På visse af de helt korte ture forefindes ingen rastepladser.
Hvis du har IVV-beviser, skal disse stemples først. Ved flerdages-vandringer skal kortene stemples efter hver dag, Har du andre stempelbøger, skal disse også afstemples her.
Derefter får du medalje/stofmærke/ diplom el.lign. mod at aflevere startkort. Såfremt arrangøren løber tør for medaljer, vil du få din medalje eftersendt
Ligesom på rastepladserne kan du også ved mål købe forskellige drikkevarer og forplejning. Ofte er der her et større udvalg end på rastepladserne.